Kom og giv dit lille barn en stor oplevelse!
Musiksanseriet er et prisvindende musikalsk og sanseligt univers for børn og deres voksne skabt af Malene Kjærgård.
Siden 2020 har Musiksanseriet skabt musik og udgivet albums, der er streamet mere end 12 millioner gange, samt musikvideoer og bøger. Musiksanseriet har delt musikalsk inspiration med mere end 25.000 følgere på Instagram og inviteret til magiske legekoncerter på spillesteder, biblioteker og festivaler samt i dagplejer, vuggestuer, børnehaver, skoler og specialskoler over hele landet.
Musiksanseriet er skabt for at understøtte og udvikle barnets medfødte musikalitet og kreativitet.
Med enkle sangtekster, genkendelige melodier og masser af bevægelse bliver børnene aktive medskabere af musikken – med både stemme og krop.

