Kom til teaterbrunch i Pavillon K! Her får hele familien både en hyggelig fælles oplevelse og tid til at tale sammen om oplevelsen over en lækker brunchbuffet bagefter. Nu også i samarbejde med Vordingborg Bibliotekerne, som deltager ved arrangementet med bl. a. et mobilt bibliotek.
Hjertevarm og musikalsk forestilling for børn fra 2 til 5 år.
Peter Kanin er en vildbasse og ikke bleg for at tage sine søskendes ting, når det passer ham. Hans irritation over sine søskende derhjemme og hans grænseløse nysgerrighed, fører ham på rov i Hr. Suhrs have. Han bliver dog hurtigt opdaget af Hr. Suhr, som fanger ham. Men i mødet mellem de to udfolder der sig et særligt venskab.Glæd børnene med en hjertevarm og eventyrlig forestilling i Beatrix Potters betagende univers. Teater Next’s nye fantasifulde teateropsætning om Peter Kanin er en musikalsk og visuel magisk forestilling med masser af sødme, sjove figurer og naturskøn sceneri.
Af Teater NextForestillingen varer 30 min.Aldersgruppe: fra 2 til 5 år (aldersgrænse bør overholdes).
Efter forestillingen serveres brunchbuffet for hele familien.
Dørene åbner kl. 9.45
Billetpris inkl. teater og brunch:Voksne: 145,- + gebyrm. SceneKortet: 130,- + gebyrBørn: 95,- + gebyr
Køb billet
Vi glæder os til at hygge med dine børn og dig!
Arrangementet er støttet af Vordingborg Kommune og Statens Kunstfond

