MGK Sjælland inviterer til Supersonisk efterår!
Gør dig klar til et virvar af personligheder, kunstneriske udtryk og genrer, når 3. års eleverne tager på turné og fremviser deres originale musik.
Koncerten bliver et indblik i elevernes individuelle fordybelsesområder, og du vil derfor opleve lige fra free-jazz til modular synth musik.
MGK – Musikalsk Grundkursus – er et treårigt musikalsk talentforløb, hvor man fordyber sig musikalsk og spiller, skriver og skaber med andre.
Der vil efterfølgende være samtaleworkshop, hvor gæsterne kan stille musikerne spørgsmål om deres egen musik og MGK Sjælland.
Vi glæder os umådeligt meget til at komme ud og vise jer, hvad vi har fundet på – og måske give et lille indblik i, hvad der kan ske, hvis man vælger at give musikken plads.


