Teaterforeningen Bøgestrømmen præsenterer “4,1 Promille”, en humoristisk teateraften om et alvorligt emne: For høj promille – for tit!
“4,1 Promille” er et underholdende teaterforedrag om at drikke sig i hegnet! Hvorfor drikker vi så meget? Hvornår begynder vi og hvordan skal det hele ende?
Danskerne er en nation af øldrikkere og rødvinsnydere, der stædigt drikker, trods forskningsresultater, oplysningskampagner og gode råd. I denne forestilling udfordres foredragets form og der leges med virkelighed og fiktion. Statistikkerne kropsliggøres, vi mærker rusen og konsekvenserne. Det er teater uden løftede pegefingre og med masser af humor, men også med stor seriøsitet og debat bagefter.
Med de to skuespillere fra Alias Teaterproduktion på scenen udspiller der sig historier om de usikre unge, om gruppepres og forældrene, der ikke forstår – eller alt for godt forstår. Om drømmene for fremtiden og sprutten, der hjælper på det hele. Om tømmermændene og om far, der vist også drikker lidt for meget.
Det er en forestilling der egner sig til alle fra 13 til 99 år. Derfor er den helt oplagt for familien, der har mulighed for at få en god og munter snak ud af det både festlige – og alvorlige emne.
“4,1 Promille”, fredag den 6. februar kl. 19.30 i Vordingborg Teater, Chr. Richardtsvej 43
Billetter kr. 195
GRATIS ADGANG TIL FORESTILLINGEN FOR UNGE UNDER 26 ÅR!
Bestil billet: Skriv til billet@teaterforeningen.dk og reserver pladser inden forestillingen og betal ved kassen når du kommer (ikke dankort).