ALLAN OLSEN behøver næppe nogen nærmere introduktion. Han er landets fineste tekstforfatter, og fredag d. 16. november optræder han fuldstændig solo i Vordingborg Teatersal, så der er masser af plads til at nyde netop teksterne, og de fortræffelige røverhistorier, Olsen er så kendt for at krydre sine koncerter med.
Allan Olsen står mere og mere som et fyrtårn på den danske musikscene, ikke mindst som solist i ordets egentlige forstand: Alene på scenen, foran et kræsent og lyttende publikum, og efter ialt 20 pladeudgivelser og tusindvis af koncerter er Olsen altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædener.
Vordingborg Teater // Fredag 16.11.2018 kl. 20:00
Dørene åbner kl. 19:00
Vordingborg Teater // Chr Richardtsvej 43, 4760 Vordingborg
Nummererede pladser / Billet: 295,- / Billetter på stars.dk

Allan Olsen (Foto: Jan Grarup)