Nykøbing F Postorkester spillede på hjørnet af Østkildevej og Bogø Hovedgade, i haven hvor der tidligere var slagterbutik. Senere i skoven.
Efter fællessang og salg af Grundlovskort samt en lille velkomsttale, blev der talt ned fra 10 til 1 og så startede det store optog turen rundt på Bogø til Skovpavillonen i Østerskoven. Anført af traktoren med Bogø Grundlovsforenings vogn på træk.
Så kom de mange cyklister, derefter de festligt pyntede biler. Et meget stort optog i år.
I Skovpavillonen var der salg af sodavand, pølser, øl, kaffe og lagkage som flittige Bogø-boere havde fremstillet.
Nykøbing F. Postorkester spillede igen og ind imellem sang deres sangerinde til musikken.

Svend Aage Christensen er formand for Bogø lokalhistorisk forening og holdt grundlovstalen i Skovpavillonen
Inde i Skovpavillonen var der i år tale af Formanden for Lokalhistorisk forening på Bogø. En god tale om Bogøs historie og de mange år som Bogø har holdt Grundlovsfest, langt over 100 år, Grundlovens indførelse, mænd og kvinders stemmeret og lidt om Skovpavillonen som har været her i over 100 år. Skovpavillonen har lagt lokaler til mange Grundlovsfester, som tidligere først sluttede næste morgen efter bal og dans til den lyse morgen.
Der blev delt præmier ud til de bedste og sjoveste pyntede børn og deres cykler og det samme til de voksne og deres flotte pyntede biler. 2 store kurve til børnene og 2 store kurve til de voksne.
Det var indsamlet 2500 kr i overskud fra sidste års Grundlovsfest de gik til Bogø Forsamlingshus som er et dejligt samlingssted på Bogø, drevet af private Bogø-boere.
Prisuddeling.
Første pris til Winnie Børgesen som har et stort hjerte for Bogø. Bringer varer ud for brugsen, arrangerer fællessang i Præstegårdshuset og så er hun aktiv i Seniorerne på Bogø.
Hun var forhindret i, at deltage til Grundlovsdagen.
Leif Nowowski den lokale smed modtog en pris, fordi han kan bøje en gaffel, gerne hjælper alle og har en kæmpe stor legetøjssamling, som han stolt viser frem til engagementer på Bogø.
Der blev sunget fællessang akkompagneret til klaver, også Bogø sangen, Jeg elsker de grønne lunde. Der er et yndigt land og Velkommen i den grønne lund.
Billeder fra dagen:

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen

Foto: Annette Poulsen