Lørdag den 21. november går det løs på STARS i Vordingborg, når Skullclub lægger til med deres særlige blanding af piratrock, punk og hårdtslående rock ‘n’ roll.
Med sømandsviser, skæve historier og omkvæd, der er lige til at skråle med på, har Skullclub skabt deres helt eget musikalske univers. Her mødes folk, punkrock og metal i en festlig blanding, der kan få selv det stiveste træben til at stampe i takt.
Med det seneste album Kaptajn Overdrive i bagagen har bandet for alvor vist, hvor sørøverflaget skal plantes. Koncerterne er kendt for høj energi, masser af humor og et publikum, der hurtigt bliver en del af festen. Der er med andre ord lagt op til en aften med fuld musikalsk fart og sømandsstemning.
Aftenen begynder med support fra Den Sorte Blomst, der forener mørk poesi, elektrisk folk og rå rockenergi. Med mandolin, banjo, theremin, guitarriffs og orgel skaber det danske band et særpræget lydunivers, hvor drømmende stemninger møder upoleret energi. Bandet har allerede spillet på blandt andet SmallSTARS og Vordingborg Festuge.
Skullclub – Dødstogt 2026
Lørdag den 21. november 2026
STARS, Vordingborg
Stående koncert
Døre kl. 19.00 / show kl. 20.00
Billet: 275 kr. i forsalg på www.stars.dk / 300 kr. i døren


