Der er lagt op til en uforglemmelig aften, når DGI Huset Vordingborg for fjerde gang åbner dørene til Oktoberfest lørdag den 18. oktober 2025 i Arena Storstrømmen. Sidste års arrangement trak over 500 festglade gæster – og i år bliver det mindst lige så stort, vildt og musikalsk.
TipTop Partyband vender tilbage med hele 7 timers nonstop livemusik, der sætter gang i danseskoene og sikrer ægte oktoberfeststemning fra første fadøl til sidste skål.
Early Bird-tilbud: Spar penge – køb billet inden 31. maj!
Billetsalget er åbent, og frem til 31. maj kan man sikre sig en Early Bird-billet til kun 399 kr., inklusiv en stor kalve-wienerschnitzel “mit alles” fra husets køkken og adgang til hele aftenens musikprogram. Fra den 1. juni stiger prisen til 449 kr.
“Vi oplever en kæmpe opbakning til vores oktoberfest hvert år, og vi glæder os til endnu en fantastisk aften med fællesskab, fadøl og fest,” siger Jacob Jensen, Eventmanager i DGI Huset Vordingborg.
Tysk stemning og sydsjællandsk fællesskab
Aftenen byder på langborde, en flot pyntet sal, store kolde 1 liters fadøl og et veloplagt publikum.
Arenaen bliver forvandlet til en sydtysk “bierhalle”, hvor der både er plads til at nyde maden, danse og synge med.
Gæsterne opfordres til at komme i udklædning – men det er ikke et krav. Cirka 90% var i fuld oktoberfest-uniform sidste år, og det bidrager til den helt unikke stemning.
Fakta om arrangementet:
– Dato: lørdag den 18. oktober 2025
– Tid: Kl. 15.30 – 00.00
– Sted: Arena Storstrømmen, DGI Huset Vordingborg
– Billetpris: 399 kr. t.o.m. 31. maj / derefter 449 kr. (inkl. menu og musik)
– Billetter og info: www.dgihusetvordingborg.dk/oktoberfest-18-oktober-2025



Tilmeld dit arrangement til kalenderen – klik her