Efterårsferien står for døren – og i DGI Huset Vordingborg er der lagt op til en uge med masser af bevægelse, grin og gode oplevelser for både børn og voksne.
Med aktiviteter i hele huset inviterer DGI Huset til en aktiv ferie for hele familien, hvor man kan slå sig løs i Møns Bank SpringBoxen, prøve padel på familiehold eller deltage i Americano turneringer eller tage en tur i Vandhuset med sjov på vandet og saunagus for de voksne.
Spring & sjov i Møns Bank Springboxen
I efterårsferien åbner Møns Bank SpringBoxen dørene til Åbent Springcenter – et hit blandt både børn og forældre!
Der er Åbent Springcenter søndag i uge 41 samt torsdag, fredag, lørdag og søndag i uge 42, hvor børn i alle aldre kan boltre sig på trampoliner, redskaber og airtracks.
Der er forskellige tider for børn i forskellige aldersgrupper – se programmet og tiderne på Åbent Springcenter | DGI Huset Vordingborg
Mandag – Onsdag er der desuden Efterårs Gymnastikskole i Møns Bank SpringBoxen – tilmeldingsfrist 10/10: DGI Huset Vordingborg
Padel for hele familien
I ØR Padelcenter kan hele familien komme på banen sammen.
Her står instruktører klar med spil, øvelser og sjove udfordringer for både børn og voksne – uanset niveau.
“Padel for hele familien” afvikles torsdag og fredag i efterårsferien kl. 10–11 og 11–12, og koster 65 kr. pr. person.
Et oplagt valg for dem, der vil prøve noget nyt og aktivt sammen i ferien. Tilmelding via banebooking DGI Huset Vordingborg
Vandhuset med Aqua Glide og saunagus
I Vandhuset er der garanti for sjov og plaskeri, når den store oppustelige Aqua Glide bliver sat i vandet.
Der er åbent i Vandhuset mandag, onsdag, torsdag, fredag og i weekenden. Se åbningstider på DGI Husets website. Der er desuden et særligt ferietilbud: entré til Vandhuset inkl. pizzasnegl og slush-ice for kun 80 kr. for børn op til 15 år.
For de voksne, der søger lidt mere ro, byder Vandhuset også på afslappende saunagus i løbet af ferien. Se tider og book via DGI Huset Vordingborg
Alle aktiviteter kan findes og bookes via DGI Husets hjemmeside: www.dgihusetvordingborg.dk



Tilmeld dit arrangement til kalenderen – klik her