kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

DR Big Band feat. Mathias Heise på STARS

af | 20. januar 2025 | Kalender

Der venter en ægte stjernestund, når mundharpefænomenet Mathias Heise møder DR Big Band. Sammen giver de John Coltranes legendariske album ‘A Love Supreme’ en helt ny lyd, hvor Heises prisvindende mundharpespil flettes sammen med lækre nye arrangementer for bigband.

“Mirakuløs”, “fantastisk” og “næsten for god til at være sand.” Sådan skrev Politiken, da Heise sidste gang optrådte med DR Big Band i DR Koncerthuset.

Kemien mellem 30-årige Heise og DR Big Band har været stærk fra starten. Som barn og ung fik Heise undervisning af bandets musikere, og som voksen har han både som solist og arrangør været i nærkontakt med bandet – til samstemmende jubel fra presse og publikum.

Denne aften vender Mathias Heise og DR Big Band blikket mod et af Heises store musikalske forbilleder, den legendariske saxofonist John Coltrane og hans banebrydende album A Love Supreme fra 1965.

Forestil dig det unikke lydbillede og de imponerende improvisationer i en helt ny udgave, hvor mundharpens sprøde toner og flot bigband-orkestrering løfter det legendariske album ind i vores tid på fornem vis.

Samtidig bliver der rig mulighed for at læne sig tilbage og nyde lyden af flere Coltrane-klassikere fra DR Big Bands rige arkiv – og selvfølgelig også et par numre fra Mathias Heises anmelderroste album med DR Big Band, The Beast.

DR Big Band feat. Mathias Heise

Lørdag den 01.02. 2025
Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00

STARS
Siddende
Forsalg: 350,-
Dørsalg: 375,-

 

DR Big Band – Foto: Emilia Therese

 

Mathias Heise

Læs nyheder hurtigere

Få Sydmedier som app på din telefon — virker offline og uden App Store.

Åbn Sydmedier App


Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

* skal udfyldes

Intuit Mailchimp