Vordingborg Festuge 2023 nærmer sig og de første musiknavne er nu offentliggjort.
Vordingborg Festuge afholdes som altid i uge 28 – i 2023 er det fra mandag d. 10. til lørdag d. 15. juli.
På den store scene på Slotstorvet er det Johnny Deluxe, der er første navn. Og samme aften er der et gensyn med Rasmus Bjerg som JOHN.
Onsdag aften er der mulighed for at synge med på de mange hits fra Dodo & The Dodos. Og torsdag er der besøg af Folkeklubben.
Fredag aften byder på masser af fællessang når først Sømændene og derefter Shubberne står for underholdningen.
Traditionsrig afslutning
Lørdag aften slutter traditionen tro af med Stig & Vennerne og til sidst et kæmpe festfyrværkeri.
Inden længe bliver der tilføjet flere navne til musikprogrammet – både for den store scene på Slotstorvet samt ØR Scenen på borgterrænet.