Skriv til: redaktion@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Gratis kursus: Sådan klarer du dig selv i tre døgn

af | 11. februar 2025 | Kalender

Myndighederne anbefaler, at danske husstande skal kunne klare sig selv i tre døgn i tilfælde af en krisesituation. Nu kan du komme på krise-kursus i Vordingborg, Stege og Præstø.

Har du styr på, hvordan du klarer dig selv i tre døgn, hvis strømmen en dag pludselig går eller der opstår andre akutte hændelser?

Hvis ikke, så kan du nu lære det eller få genopfrisket din viden. Vordingborg Kommune tilbyder i samarbejde med kommunens lokalfora og Beredskabsforbundet gratis kurser i, hvordan du klarer dig selv i en krisesituation.

Kurserne afholdes i slutningen af februar og starten af marts i henholdsvis Vordingborg, Stege og Præstø.

Hvorfor er det vigtigt?

Hvis en krisesituation skulle opstå – f.eks. hvis vandforsyning, strømforsyning eller lignende bliver ramt af nedbrud i længere tid, er det vigtigt at beredskabet kan fokusere sine kræfter på at hjælpe, der hvor behovet er størst.

Kan du klare dig i 3 døgn og tage vare på dig selv, din nabo og din bolig, er du derfor med til at tage ansvar for vores fælles samfundssikkerhed.

På kurset lærer man:

at tage vare på jer selv og familien, naboen og jeres bolig
om redningsberedskabet i bred forstand
at forebygge, så ulykker og skader helt undgås
at forberede, så I er klar
hvad I kan gøre
hvordan I udarbejder en tjekliste

Kurset er for alle borgere over 13 år. Tilmelding er nødvendig (se tidspunkter og tilmelding nedenfor).

Vordingborg:

Torsdag den 27. februar 2025 kl. 18.30-20.30

Gåsetårnsskolen, Iselinge, Chr. Richardtsvej 33, 4760 Vordingborg (festsalen)

Tilmelding på mail til Stensved og Omegn Lokalforum: stensvedslokalforum@gmail.com – senest den 20. februar.

Stege:

Torsdag den 6. marts 2025 kl. 19.00-21.00

Møn skole, Stege Afd., Birkevænget 2, 4780 Stege (samlingssalen)

Tilmelding på mail til Stege Lokalforum: stegelokalforum@gmail.com – senest den 27. februar

Præstø:

Søndag den 9. marts 2025 kl. 14.00-16.00

Præstø Skole, Skolevej 15, 4720 Præstø (caféen)

Tilmelding på mail til Præstø Lokalforum: lokalforumpraestoe@gmail.com – senest den 1. marts

 


Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

* skal udfyldes

Intuit Mailchimp