Skriv til: redaktion@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Jazz i verdensklasse på STARS

af | 1. november 2025 | Kalender

Der venter publikum en helt særlig aften på STARS, når Christian Sands Super Trio indtager scenen – en konstellation på absolut internationalt topniveau.

Den blot 36-årige pianist Christian Sands er en af de mest lysende stjerner på den internationale jazzhimmel. Med sin overlegne teknik, sit utrolige swing og sin karisma ved tangenterne bliver han ofte sammenlignet med legender som Oscar Peterson og Chick Corea. Sands har spillet på de største jazzfestivaler verden over og gæster STARS direkte fra sin optræden som hovednavn på Dubrovnik Jazz Festival.

Med sig har han to af Europas mest eftertragtede musikere: den danske bassist Thomas Fonnesbæk, som har taget arven op efter Niels-Henning Ørsted Pedersen, og den svenske trommeslager Rasmus Kihlberg, der er kendt fra utallige indspilninger for ACT Music og samarbejder med blandt andre Viktoria Tolstoy, Jacob Karlzon Trio og Nils Landgren.

Sammen udgør de en trio med virtuositet, nerve og swing i verdensklasse – en sjælden chance for at opleve ægte international jazzmagi på dansk grund.

“Dette er jazz på det absolut højeste internationale niveau – kun på Jazzhus Montmartre og STARS!”

Christian Sands Super Trio

Mandag 10. november 2025

STARS, Algade 84, Vordingborg

Showstart kl. 20:00 · Døre kl. 19:00
Siddende koncert

Forsalg: 150 kr. · Dørsalg: 175 kr.

 

Christian Sands

Christian Sands


Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

* skal udfyldes

Intuit Mailchimp