Lørdag den 7. februar 2026 kan publikum opleve den folkekære sangskriver Juncker live på STARS i Vordingborg, når han indtager scenen med sit band. Showet starter kl. 20:00, og dørene åbnes kl. 19:00.
Juncker, der har omkring 100.000 månedlige lyttere på Spotify, har for længst cementeret sin position som en af Danmarks mest anerkendte sangskrivere. Med hits som “Havana”, kendingsmelodien til “Med Kurs Mod Fjerne Kyster” har han opbygget en trofast fanbase gennem årene.
Kunstneren er kendt for sin skarpsindige poesi, musikalske nysgerrighed og evnen til at krybe helt ind under huden på lytteren. Hans tekster bevæger sig ubesværet mellem det melankolske og modløse samt det drømmende, håbefulde og udforskende – altid præget af stærke billeder og præcise metaforer.
Junckers karriere startede for 26 år siden med bandet Bloom og singlen “Timebomb”. Som solist fik han sit gennembrud med “Mogens og Karen” og opnåede senere en guldplade med “Havana”. Med det nyeste album fra 2025, “Fremmed for det Meste”, markerer han endnu et højdepunkt i sin imponerende karriere og viser endnu engang, hvorfor han fortsat er en af Danmarks mest markante musikalske stemmer.
Billetter kan købes i forsalg for 250 kr. eller ved døren for 275 kr. Der er også mulighed for fællesspisning for 160 kr. Billetsalg foregår via www.stars.dk.

Juncker

Tilmeld dit arrangement til kalenderen – klik her