kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Klassisk korsang forenes med moderne landbrug på økologisk gård i Lundby

af | 11. september 2026 | Kalender, Nyheder

Hvad sker der, når sange om høst, jord og det danske landskab bliver fremført i hjertet af et moderne økologisk landbrug? Det giver Nordglød Kammerkor og Sallerupgård et bud på søndag den 27. september, når de inviterer til koncert på gården i Lundby, hvor gæsterne inviteres til at reflektere over fortid, nutid og fremtid for dansk landbrugstradition.

De 32 korsangere i Nordglød flytter musikken ud af koncertsalen og ind i Sallerupgårds maskinhus, hvor publikum også får mulighed for at nyde landskabet ved Avnø Fjord, hilse på gårdens køer og komme tættere på det moderne økologiske landbrug. Og for selv at synge med på udvalgte sange fra Højskolesangbogen.

I samarbejdet med Nordglød mødes moderne landbrugsdrift med en gammel dansk sangtradition, hvor jord, høst, årstider og landskab gennem generationer har været centrale motiver.

Vært Søren Madsen fra Sallerupgård siger:
“Det glæder mig at åbne gården op og invitere folk ud og synge om det landskab, vi til hverdag værner om og passer på. Men lige så meget glæder det mig, at folk fra land og by stadig har lyst til at samles om sang og musik. De gamle klassikere ligger jo nærmest i vores danske dna. Der er noget helt særligt ved at stå i den ny-fejede, men gamle, maskinhal og synge sammen med mennesker, man ellers aldrig ville have mødt.”

Koncerten er en del af Nordgløds projekt En lod af din jord, hvor kammerkoret gennem tre koncerter undersøger forbindelsen mellem dansk landbrug, landskab og sangskat. På Sallerupgård er perspektivet det moderne økologiske landbrug, der danner rammen for en eftermiddag i jord- og kvægbrugets tegn.

Karen Ertbølle Madsen er dirigent og kunstnerisk leder for Nordglød Kammerkor. Hun siger:
“Vi er vant til at møde landbruget gennem debatten om klima, natur, fødevarer og arealanvendelse. Med koncerten vil vi prøve at komme et andet sted hen. Hvad sker der, når vi møder landbruget som et konkret sted, som arbejdsplads og som landskab – og samtidig lytter til de sange, der har været med til at forme vores forestilling om Danmark?”

Med den seneste udvikling i dansk landbrug, bl.a. med demonstration i hovedstaden og gødskningsloven, bidrager arrangementet med et anderledes perspektiv på Danmarks natur og landbrugstradition.

Praktisk information

Nordglød Kammerkor på Sallerupgård
Søndag den 27. september 2026
Sallerupgård, Avnøvej 19, 4750 Lundby
Gården åbnes for publikum kl. 13, koncertstart kl. 15.

Start eftermiddagen med en rundtur i landskabet ved Avnø Fjord, god mulighed for at hilse på køerne og nyde kaffe, kage eller et glas vin fra kl. 13, inden koncert og fællessang kl. 15. Søren Madsen fortæller undervejs i koncerten om livet som moderne landmand på en stor økologisk gård med malkekvæg.

Billetter kan købes her (50 kr. for voksne, børn er gratis).

Om Nordglød Kammerkor

Nordglød Kammerkor består af 32 ambitiøse sangere, der dyrker den rene og afbalancerede nordiske klang gennem klassiske a cappella-arrangementer i 4-8 stemmer. Det er korets kunstneriske vision at bygge bro mellem det klassiske repertoire og nutidens hverdag ved at formidle væsentlige og aktuelle budskaber gennem musikken.

 

Nordglød Kammerkor

Nordglød Kammerkor

Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

 

* skal udfyldes

 

Intuit Mailchimp


Hent Sydmedier's app til din telefon

> Hent i App store

> Hent i Google Play

I app’en kan du se arrangementer og begivenheder i Vordingborg og omegn.
Så har du altid oversigten lige ved hånden 📱 Og du kan nemt selv tilføje et arrangement.

Indsend arrangement til kalenderen her:

Du kan nøjes med at udfylde disse felter, men udfyld gerne flere

* = skal udfyldes

Sted
Kategori
Billede valgfrit
1
Bekræft billedrettigheder
2
Vælg billede
🔒 Acceptér rettighederne ovenfor for at vælge billede

Anbefalet format: 16:9

Arrangør & kontakt
Arrangementet indsendes som udkast og gennemgås af redaktionen inden offentliggørelse.