kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Kom til budgetcafé og fortæl om dine ideer til Vordingborg Kommunes budget for 2027

af | 11. august 2026 | Kalender

I løbet af sommermånederne har Vordingborg Kommune indsamlet ideer fra borgere til kommunens budget for 2027. Ved deadline for de skriftlige forslag har kommunen modtaget ca. 90 forskellige ideer, og brænder du inde med en idé, har du stadig mulighed for at blive hørt.

Torsdag den 27. august 2026 afholder Vordingborg Kommune nemlig budgetcafé på rådhuset i Vordingborg.

Her kan alle borgere komme med input til spørgsmål som: Hvad skal vi gøre mere af? Hvad skal vi gøre mindre af? Hvad skal vi udvikle? Hvad fungerer godt? Eller hvad kan vi gøre smartere?

Borgmester Michael Seiding Larsen glæder sig til at byde velkommen til årets budgetcafé.

”Vi er rigtig glade for de mange ideer, vi allerede har modtaget. Det er et vigtigt værktøj for os politikere til det kommende arbejde med at lægge næste års budget,” siger borgmester Michael Seiding Larsen og forklarer videre:

”Vi vil dog også gerne byde folk indenfor til en uformel snak om deres ideer – så hvis man ikke allerede har indsendt sine tanker på skrift til os, er der altså stadig mulighed for at få indflydelse på politikernes prioriteringer i næste års budget.”

Budgetcaféen er åben for alle. Der er plads til alle ideer, både store og små

”Vi vil for eksempel rigtig gerne høre mere fra vores unge i kommunen: Hvad er vigtigt for dem? Og hvordan kan vi understøtte deres ønsker for et godt ungdomsliv? Her er en oplagt mulighed for at de lokale politikere kan lytte til netop dine tanker. Så hvis man brænder inde med ideer til hvordan vi kan forbedre for eksempel vores kultur- eller idrætsliv i kommunen, så kig endelig forbi.”

Vordingborg Kommune byder på en sandwich samt kaffe, the og vand til de fremmødte.

Budgetcaféen afholdes i mødelokalet ved kantinen

Program:

Velkomst og formål med budgetcaféen
v. Borgmester Michael Seiding Larsen

Kort introduktion til Vordingborg Kommunes budget
v. Borgmester Michael Seiding Larsen og Kommunaldirektør Kristina Koch Sloth

Dialog ved bordene
v. Ordstyrere

Opsamling og tak for i aften
v. Borgmester Michael Seiding Larsen

Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

 

* skal udfyldes

 

Intuit Mailchimp


Hent Sydmedier's app til din telefon

> Hent i App store

> Hent i Google Play

I app’en kan du se arrangementer og begivenheder i Vordingborg og omegn.
Så har du altid oversigten lige ved hånden 📱 Og du kan nemt selv tilføje et arrangement.

Indsend arrangement til kalenderen her:

📷 Billede til arrangementet

ℹ️ Arrangementet indsendes som kladde og gennemgås af redaktionen inden offentliggørelse.