Rasmus Nøhr tager på tur rundt i landet under konceptnavnet “Danmark dejligst”.
Og i den forbindelse kommer han til Langebæk.
Koncerten foregår d. 19. juli, Stampebakkevej 2, Langebæk i Birgitte Petersens have.
Birgitte Petersen fortæller:
“Han har udvalgt min have og vi håber på stor opbakning og indtagelse af helstegt pattegris og øl som skal dække Rasmus’ udgifter. Der vil være kaffe og kage – Øl, vin og sodavand – Og vi håber på lidt underholdning for børn i løbet af dagen. Hvis nogen vil byde ind med nogle ideer eller tilbud er det velkomment.
Pladsen vil åbne kl 14. Der er parkering på naboens mark og der vil være en afgift på 20 kr.
Tag gerne tæpper og festival stole med. Så er der dømt dejlig eftermiddag med sød musik.”