Her fortæller Anders J. Andersen, f. 1962 om sin selvbiografiske bog Hvert sekund tæller, der netop er udkommet på Fanefjord Forlag.
Bogen beretter om den ulykke, den syvårige Anders kom ud for, og som betyder, at han i dag sidder i kørestol. Med en blanding af humor og alvor beskriver Anders J. Andersen de fem år, hvor han boede på hospitaler og genoptræningssteder langt fra hjemmet.
Fortællingen veksler mellem barndomserindringer og perspektiverende refleksioner over velfærdsstaten, så det selvbiografiske stof også kommenterer den danske samtid.
Anders J. Andersen er født og opvokset på en gård på Møn. Han er jurist og har været sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen og senere handicaprådgiver for Folketingets Ombudsmand. Siden slutningen af 1980’erne har Anders J. Andersen været aktiv i handicappolitik.
Han har beklædt et utal af tillidsposter inden for handicaporganisationerne både lokalt, nationalt og internationalt. I dag er han, som medlem af kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune, lokalpolitisk en markant stemme.
Hvert sekund tæller er hans første bog.
Fra bogens bagside:
Letten, Møn, September 1969. Efter en usædvanlig hed og tør sommer. Mor sidder bag rattet i traktoren på vej til den lille bæk efter vand til dyrene. Familiens to børn, Anders på syv og Ebbe på ni år, sidder øverst på vandtønden på den vogn, som er spændt efter traktoren. Herfra kan de rigtig nyde turen og vinke til forbipasserende. Det har de gjort mange gange før. Men lige den dag falder de af vognen i et sving.
Foredrag/samtale med forfatter Anders J. Andersen på Møn Bibliotek d. 19/5-2026 kl. 19.
Billetpris: kr. 100. For unge under 25 år kr. 50.
Billetter købes i Bog & Idé, Stege. Mail: 7750@bogpost.dk. Tlf.: 5581 5333.
Arrangør: LitteraturSelskabet Nordbrandt. www.litteraturselskabet.dk
LitteraturSelskabet Nordbrandt er støttet af Vordingborg Kommune og Statens Kunstråd.

Anders J. Andersen
Få Sydmedier som app på din telefon — virker offline og uden App Store.
Åbn Sydmedier App
Tilmeld dit arrangement til kalenderen – klik her