Lollands Bank lancerede for et lille års tid siden projektet Vinderbutikker, der havde til formål at ruste lokale handlende bedre til udfordringerne blandt andet med nethandel, samt være medvirkende til at udvikle butikkerne, og dermed være med til at sikre fortsat livsvigtig aktivitet i de lokale bymidter.
Foreløbige resultater er positive
35 lokale handlende i Nakskov, Maribo, Sakskøbing, Nykøbing Falster, Vordingborg, Stege og Præstø deltog i første runde af projektet, og de foreløbige resultater er positive.
Nu udvides projektet med en runde to, og informationsmøderne starter allerede i uge 11 i Vordingborg, Nakskov og Stege, og herefter følger Nykøbing Falster, Maribo og Præstø.
Læs mere om informationsmøderne her: https://www.lollandsbank.dk/invitation-til-kickoff-moede-om-at-blive-en-vinderbutik/