kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Marc Facchini Trio på STARS

af | 21. marts 2026 | Kalender

Marc Facchini kommer til STARS med nyt album og nærværende liveoplevelse

Den dansk/italienske sangskriver Marc Facchini er aktuel med sit sjette soloalbum ‘Uden Titel’ og drager endnu en gang på turné i Danmark. Fredag den 3. april 2026 kl. 20 lægger han vejen forbi STARS.

Med sine dansksprogede neo-folk-sange inviterer Marc Facchini publikum ind i et sanseligt og eftertænksomt univers, hvor temaer som krop, filosofi, spiritualitet og død udforskes. Hans musik kræver fordybelse og efterlader lytteren med stof til eftertanke.

Marc Facchini, der er bosat i København og opvokset på en teaterskole i Bakkebølle, trækker på en farverig baggrund med rødder i både håndværk, lægekunst og scenekunst. Denne mangfoldighed afspejles tydeligt i hans sangskrivning.

Han slog for alvor sit navn fast i starten af 2010’erne som frontmand i det KarriereKanon-vindende rockband Mescalin Baby og senere i det genrebrydende artpop-projekt Mother Lewinsky. Siden 2015 har han markeret sig som en stærk soloartist, der har fortryllet publikum på både store festivalscener og i intime koncertsettings.

Publikum kan se frem til en særlig nærværende og gribende koncertoplevelse, når Marc Facchini indtager scenen på STARS med sin trio.

Marc Facchini Trio

Fredag 03.04. 2026

Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00
SmallSTARS

Forsalg: 150 kr.
Dørsalg: 175 kr.

Billetter på www.stars.dk

 

Marc Facchini - Foto: Mads Fisker

Marc Facchini – Foto: Mads Fisker


Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

* skal udfyldes

Intuit Mailchimp