kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Musikskolen afholder forårskoncerter i alle afdelinger

af | 29. april 2026 | Kalender

Foråret er kommet, og det betyder traditionen tro afvikling af musikskolens forårskoncerter i alle afdelingerne.

De to første koncerter afvikles tirsdag d 5. maj på Møn og onsdag d. 6. maj i Præstø, begge dage kl. 18.30.

Koncerten på Møn foregår i Bio Møn, og koncerten i Præstø finder sted i Pakhus 8.

På disse koncerter vil man kunne opleve lokale bands, kor, slagtøjsgrupper og en lang række solister på blandt andet sang, guitar og klaver.

Rækken af forårskoncerter sluttes af på Stars med to identiske koncerter tirsdag d. 19. maj og onsdag d. 20. maj – begge dage kl. 19.00.

Som sædvanligt vil koncerterne på Stars indeholde en broget buket af musikskolens mange tilbud – med vægten lagt på sammenspil. To musikalske timer i selskab med ca. 250 af musikskolens mange elever.

Billetter til koncerten i Bio Møn købes ved indgangen og billetter til koncerterne på Stars købes via Stars’ hjemmeside www.stars.dk

 

Foto: Stemningsbillede fra sidste års forårskoncerter

Foto: Stemningsbillede fra sidste års forårskoncerter

Læs nyheder hurtigere

Få Sydmedier som app på din telefon — virker offline og uden App Store.

Åbn Sydmedier App


Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

* skal udfyldes

Intuit Mailchimp