Skriv til: redaktion@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Nu kan du igen opleve en aften med nogle af de bedste sangskrivere på den internationale countryscene

af | 25. maj 2023 | Kalender

Knapt har støvet lagt sig i Odense efter et brag af en Nashville Nights Festival, før arrangørerne og de amerikanske sangskrivere er klar til at trække i cowboystøvlerne igen. I maj ’23 tager Nashville Nights på tour rundt til 8 danske spillesteder og kommer forbi STARS i Vordingborg lørdag den 28. maj

”Oplevelser i særklasse” skrev Fyens Stiftstidende om den netop overståede festival. ”Nashville Nights viser igen international klasse” lød det fra GAFFA

Nashville Nights er musikalske oplevelser af høj klasse og giver publikum mulighed for at møde sangskrivere og sangere, der ellers aldrig er at finde på livescenen i Danmark.

Nashville Nights turneen kom for første gang til Danmark i efteråret 2020, og blev en stor succes med en række udsolgte aftener og udelt begejstring hos publikum og anmeldere. I maj ’23 vender de internationalt anerkendte sangskrivere tilbage med en række ”Writers Rounds”, hvor de præsenterer og spiller sange, de har skrevet til sig selv eller andre.

Aftenerne bygger på konceptet ’Writers Round’, som stammer fra Nashville – og det gør langt de fleste optrædende også. ’Writers Round’ er en elsket og integreret del af countryscenen i USA, hvor sangskrivere går på scenen i en intim, akustisk setting og underholder publikum og hinanden med at spille og fortælle historier om deres sange.

Denne aften på STARS kan man opleve

KINSEY ROSE – en eminent singer/songwriter fra Nashville, TN,

RICHARD ALEX – besidder evnen til at mixe fortidens mørke med nutidens lys i en moderne sound. Første gang han spiller i Danmark

SOPHIE HANSON – er en fantastisk Country-Pop artist med et nordisk melankolsk tvist.

STIKO PER LARSSON – en svensk singer/songwriter fra Leksand, Dalarna.

STEFAN MØRK – manden bag Nashville Nights konceptet men også singer/songwriter i egen ret.

Nashville Nights
Lørdag den 27. maj 2023

Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00
– siddende
Billet: 205 kr. / ved indgangen 225 kr.

Billetter købes på stars.dk
STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg

 

Nashville Nights 2023

Nashville Nights 2023


Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

* skal udfyldes

Intuit Mailchimp