Klokken 14.00 torsdag d. 4 maj 2023 åbnede Holmegaard Værk en portal til en mytologisk modjord fyldt med forhistoriske naturrelikvier, da museet slog dørene op for udstillingen ‘Counter Earth’.

Formand for Kultur- og Idræltsudvalget i Næstved Kommune, Andreas Pourkamali, åbner Holmegaard Værks nye særudstilling ‘Counter Earth’. Foto: Per Rasmussen.
Det blev Formand for Kultur- og Idræltsudvalget i Næstved Kommune, Andreas Pourkamali, der kunne erklære Holmegaard Værks nye særudstilling for åben foran de mange fremmødte gæster.
I udstillingen kan besøgende glæde sig til at træde ind i et mytologisk parallelunivers fyldt med forhistoriske naturrelikvier, når museet i samarbejde med kunsthåndværker, Esben Horn, præsenterer udstillingen ‘Counter Earth’.
20230504 Counter Earth_26.jpg
Udstillingsfoto fra ‘Counter Earth’. Foto: Per Rasmussen.
20230504 Counter Earth_32.jpg
Udstillingsfoto fra ‘Counter Earth’. Foto: Per Rasmussen.
På en fjern planet, skjult bag solen, ligger Counter Earth
En mytologisk modjord, der kredser om den samme bane som Jorden – men modsat – og derfor altid skjult. De to planeter minder om hinanden. Og så alligevel slet ikke.
På Counter Earth er naturen som vi kender den opløst. Her er alt overdimensioneret og forvredet. Hajtænder er gigantiske, muslinger er lavet af glas og menneskeknogler vejer det samme som en femårig.
Bag udstillingen står kunsthåndværker, Esben Horn, der i sin virksomhed 10TONS fremstiller videnskabeligt korrekte modeller af alt fra små insekter til gigantiske, forhistoriske monstre. Men når arbejdsdagen er slut, slukker Esben Horn sin computer og stempler ind i det kreative designstudio, Studio Megaton. Her løsner han tankerne og sender dem ud i rummet – til planeten Counter Earth.
“Studio Megaton er mit kreative frikvarter. Her kan jeg slippe fantastien løs og få stillet min trang til at skabe uden at blive stillet til regnskab for det”, fortæller Esben Horn.
I Studio Megaton er der nemlig ingen forskningsmæssige rammer og naturvidenskabelige regler. Her kan Esben Horn give sine værker de udtryk, han vil – uden at skulle tælle fimrehår på en barkbille eller skællene på en dybhavsfisk, som han til daglig skal i 10TONS. Resultatet er overdimensionerede stykker af natur, forhistoriske dyr og fantasifulde skabninger.
‘Counter Earth’ kan opleves på Holmegaard Værk i perioden 04. februar – 22. oktober 2023.

Udstillingsfoto fra ‘Counter Earth’. Foto: Per Rasmussen.