kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Nyt tiltag for at give børn og børnefamilier en god og hyggelig fælles teateroplevelse.

af | 24. september 2025 | Kalender

Pavillon K starter i efteråret et nyt program med teaterbrunch for børnefamilier den sidste søndag i hver måned.

Her får hele familien både en hyggelig, fokuseret fælles oplevelse og tid til at tale sammen om oplevelsen over en lækker brunchbuffet.

Der er udvalgt nogle gode forestillinger af ca. en halv times varighed – og husets arrangementskok, Kristine Kohlmetz, sætter en dejlig brunchbuffet sammen, som serveres lige efter forestillingen.

Det starter søndag d. 28. september kl. 10 med en forestilling for de små:

Sikke et vejr – fra Teater Du Milde Himmel

En komisk og poetisk forestilling for de mindste. Den lokalt kendte skuespiller Line Svendsen tager børnene med på en rejse gennem årstiderne. En paraply åbner sig og en frisk forårs-eng folder sig ud.

Med enkle rekvisitter tryller hun genkendelige og rørende situationer frem. Med sig har hun Hr Muldvarp, StyggeMyggen og Fru Fugl, men de opfører sig ikke altid som hun havde tænkt sig. Der lægges vægt på samspillet med de små publikummer undervejs.

Alder: 1,5 – 6 år.

Pris: 110,- for voksne og 80,- for børn, inkl. teater og brunch.

Der er billetsalg og information om alle efterårets forestillinger på www.pavillonk.dk

 

Sikke et vejr med Line Svendsen


Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

* skal udfyldes

Intuit Mailchimp