kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

ØR Padelcenter fylder 1 år – og fejrer fødselsdagen med 40 % rabat og åbent hus

af | 21. august 2026 | Kalender

Den 5. september er det ét år siden, ØR Padelcenter slog dørene op i Vordingborg. Det første år har budt på masser af aktivitet på de blå baner, og nu inviterer centeret både nuværende og nye padelspillere med til fødselsdagsfejringen.

Fra åbningen den 5. september 2025 og frem til 19. august 2026 er der registreret 12.913,5 bookede timer i padelcenteret, og 1.364 forskellige personer har booket mindst én time.

Og nogle har for alvor fået smag for padel. Centerets flittigste private booker har alene booket næsten 200 timer i eget navn i løbet af det første år. Det svarer til næsten to bookinger á to timer om ugen – og dertil kommer de kampe, hvor andre har stået for bookingen.
Tallene vidner om, at padelcenteret på kort tid er blevet taget godt imod, og at mange forskellige spillere har fundet vej til banerne.

I løbet af det første år er der samtidig blevet bygget et bredt aktivitetsprogram op omkring centeret med blandt andet faste ugentlige Americano og Mexicano turneringer, træningscamps, juniorpadel, rangliste, DPF-turneringer, firmaarrangementer og forskellige andre events.

40 % fødselsdagsrabat hele dagen

På 1-års fødselsdagen lørdag den 5. september kan der bookes padelbaner med 40 % rabat hele dagen fra kl. 06.00 til 24.00.
Fødselsdagsrabatten opnås ved at benytte koden FØDSELSDAG ved booking, og der er allerede åbnet for reservation af baner.

Åbent hus for børn og voksne

Fødselsdagen skal også bruges til at invitere nye spillere indenfor. Derfor reserveres bane 1 og 2 fra kl. 14.00 til 16.00 til gratis åbent hus.

Her kan alle, der er nysgerrige på padel, komme forbi og prøve sporten. Der vil være mulighed for at få en introduktion til spillet og de grundlæggende regler, se centeret og høre mere om træning, aktiviteter og mulighederne i ØR Padelcenter.

Åbent hus er for både børn og voksne og kræver ingen tidligere erfaring med padel.

Fødselsdagen finder sted lørdag den 5. september 2026 i ØR Padelcenter ved DGI Huset Vordingborg.

 

Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

 

* skal udfyldes

 

Intuit Mailchimp


Hent Sydmedier's app til din telefon

> Hent i App store

> Hent i Google Play

I app’en kan du se arrangementer og begivenheder i Vordingborg og omegn.
Så har du altid oversigten lige ved hånden 📱 Og du kan nemt selv tilføje et arrangement.

Indsend arrangement til kalenderen her:

Du kan nøjes med at udfylde disse felter, men udfyld gerne flere

* = skal udfyldes

Sted
Kategori
Billede valgfrit
1
Bekræft billedrettigheder
2
Vælg billede
🔒 Acceptér rettighederne ovenfor for at vælge billede

Anbefalet format: 16:9

Arrangør & kontakt
Arrangementet indsendes som udkast og gennemgås af redaktionen inden offentliggørelse.