✉ kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Planlæg efterårsferien: DGI Huset Vordingborg inviterer til aktive dage

af | 7. oktober 2026 | Kalender, Nyheder

Spring, svømning, padel, familieaktiviteter og træning er blandt tilbuddene, når DGI Huset Vordingborg inviterer børn, unge og voksne til en aktiv efterårsferie.

I Møns Bank SpringBoxen, Vandhuset og ØR Padelcenter er der aktiviteter gennem hele ferien – både for dem, der vil prøve noget nyt, og dem, der bare har lyst til at være aktive
sammen.

Der bliver langt fra stille i DGI Huset Vordingborg, når skolerne går på efterårsferie. Tværtimod er der sammensat et ferieprogram med aktiviteter for flere aldersgrupper og med både enkeltstående oplevelser og aktiviteter over flere dage.

I Møns Bank SpringBoxen bliver der ekstra meget liv. Her er der Åbent Springcenter i begge weekender (både lørdag og søndag) omkring efterårsferien, mens børn fra 6–10 år kan bruge tre dage på Efterårsgymnastikskolen fra 12.–14. oktober. Her står den på gymnastik, spring, bevægelse og sjove udfordringer, og tirsdag er der også en tur i svømmehallen.

De lidt ældre springglade børn og unge får deres egen camp. Spring Camp for 11–16- årige afholdes den 15.–16. oktober og byder på masser af spring og teknik, træning med dygtige instruktører og fokus på fællesskab og nye venskaber. Campen er med overnatning i SpringBoxen, og både aftensmad torsdag og morgenmad fredag er inkluderet.

Nye familieaktiviteter i Vandhuset

Også i Vandhuset er der mulighed for at være aktive sammen som familie. Som noget særligt i uge 42 introduceres Familiesjov og Familiegus mandag og onsdag.
Familiesjov er 35 minutters fælles aktivitet i vandet for børn og voksne med en blanding af let aquatræning, leg, små udfordringer og øvelser. Her er målet ikke at være bedst, men at bevæge sig, grine og få en god oplevelse sammen.
Familiegus er en anderledes saunagus med børnene i fokus. Temperaturen er lavere end ved en traditionel saunagus, og oplevelsen bygges op omkring mildere dufte, rolig varme og små fortællinger. Gusen består af tre runder med pauser og varer samlet omkring en time.
Vandhuset holder desuden åbent gennem hele efterårsferien

Padel for hele familien

I ØR Padelcenter er der også mulighed for at få pulsen op i ferien. Her kan familier, venner og feriegæster booke en bane og prøve kræfter med padel.
Centeret råder over både double- og singlebane, og det er ikke nødvendigt at eje sit eget udstyr for at komme i gang, bats kan lånes gratis og bolde kan købes.
Dermed er padel også en aktivitet, der er nem at vælge spontant i løbet af efterårsferien – uanset om familien allerede spiller eller aldrig har haft et padelbat i hånden før.

En ferie med plads til både børn og voksne

Efterårsprogrammet stopper ikke ved de særlige ferieaktiviteter. DGI Husets almindelige vand- og landhold fortsætter også gennem ferien, så voksne kan kombinere børnenes ferieaktiviteter med deres egen træning.

Efterårsferiehygge i caféen

Mellem aktiviteterne er der også mulighed for at tage en pause i DGI Husets café.
Køkkenet serverer mad og kolde slush ice, og i anledning af efterårsferien kan både børn og voksne varme sig med boller og varm kakao.
Med programmet ønsker DGI Huset Vordingborg at give både børn, unge og voksne mulighed for at fylde efterårsferien med bevægelse, fællesskab og gode oplevelser – hvad enten man kommer for at springe, svømme, spille padel, træne eller bare nyde lidt efterårshygge i huset.

Det samlede program, praktiske oplysninger og tilmelding til aktiviteterne findes på DGI Huset Vordingborgs hjemmeside.

 

Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

 

* skal udfyldes

 

Intuit Mailchimp


Hent Sydmedier's app til din telefon

> Hent i App store

> Hent i Google Play

I app’en kan du se arrangementer og begivenheder i Vordingborg og omegn.
Så har du altid oversigten lige ved hånden 📱 Og du kan nemt selv tilføje et arrangement.

Indsend arrangement til kalenderen her:

Du kan nøjes med at udfylde disse felter, men udfyld gerne flere

* = skal udfyldes

Sted
Kategori
Billede valgfrit
1
Bekræft billedrettigheder
2
Vælg billede
🔒 Acceptér rettighederne ovenfor for at vælge billede

Anbefalet format: 16:9

Arrangør & kontakt
Arrangementet indsendes som udkast og gennemgås af redaktionen inden offentliggørelse.