STARS giver scenen til den lokale musik med lanceringen af den nye koncertrække Lokal Lyd. Her får musikere med tilknytning til området en fast plads på programmet på SmallSTARS – i intime rammer med fokus på nærvær, fællesskab og stærke liveoplevelser.
Premieren finder sted fredag den 11. september 2026, hvor Escobar’s Jazz Quintet åbner koncertrækken.
Med Lokal Lyd ønsker STARS at styrke det lokale musikliv og skabe en scene, hvor publikum kan opleve musikken fra deres eget nærområde – helt tæt på. Én gang om måneden vil koncertrækken præsentere både nye talenter og etablerede navne fra lokalområdet.
Jazzklassikere i levende fortolkninger
Escobar’s Jazz Quintet tager publikum med på en stemningsfuld rejse tilbage til jazzens guldalder. Med kærlighed til traditionen fortolker de klassiske numre fra 1940’erne til 1960’erne og lader sig inspirere af ikoniske kunstnere som Ella Fitzgerald, Frank Sinatra og Billie Holiday.
Publikum kan se frem til en aften fyldt med varme vokaler, levende fortællinger og autentisk jazzstemning – leveret med både respekt for historien og en nutidig nerve.
Koncerten markerer startskuddet på Lokal Lyd, som STARS håber vil udvikle sig til et naturligt samlingspunkt for både musikere og publikum i området.
Koncertrækken Lokal Lyd fortsætter i løbet af efteråret med Hende og dem, Strengeleg og Bondo’s Kvartet – alle med stærk lokal forankring og hver deres musikalske udtryk.
Er du selv artist eller spiller i et band med lokal tilknytning, og kunne du tænke dig at blive en del af programmet til Lokal Lyd, så send en mail til luna@stars.dk.
Praktisk information
SmallSTARS, Algade 84, 4760 Vordingborg
Fredag 11.09.2026
Showstart kl. 20:00. Døre kl. 19:00
Siddende
Forsalg: 75 kr. Dørsalg:100 kr.
Køb billetter og læs mere på www.stars.dk

Escobar
