Benjamin Koppel Jazz Galla og en række af Danmarks bedste sangere hylder Aretha Franklin ved endnu en forrygende og festlig koncert på Stars.
Legenden der desværre forlod os i 2018, har med udødelige klassikere som ”(You make me feel like) A Natural Woman”, ”Think”, ”Chain of Fools” og ”Respect” bevæget og begejstret fans verden over – fra Barack Obama til vores egen Benjamin Koppel – gennem de sidste seks årtier.
Benjamin Koppel har inviteret 4 af landets bedste stemmer Kaya Brüel, Karen Mukupa, Marie Carmen Koppel & Patrick Dorgan og sammen sender de publikum på en følelsesmæssige rutsjebanetur af de helt store; fra gåsehudsfremkaldende inderlighed til opløftende feststemning, når de dykker ned i The Queen of Souls store sangkatalog.
Siden Jazz Gallas første koncert under Summer Jazz 2013, har ensemblet turneret Danmark for fulde og begejstrede huse. På scenen får solisterne musikalsk opbakning af saxofonist og kapelmester Benjamin Koppel, der står i spidsen af et hold af fremragende og anerkendte danske jazzmusikere. Gang på gang har Jazz Galla formået at omarrangere, fortolke og forny populære klassikere med et jazzet twist, ved en række forskellige shows – denne gang bliver ingen undtagelse….
Benjamin Koppel Jazzgalla
– hyldest til Aretha Franklin
feat. Marie Carmen Koppel, Kaya Brüel, Karen Mukupa & Patrick Dorgan
STARS // lørdag den 12. marts 2022
Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00 – Koncerten er siddende.
Der er i samarbejde med Benjamin Koppel lavet ny salsopstilling, så der er netop kommet nye siddepladser i salg!
Billet: 350 kr.
Billetter købes på stars.dk
STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg