
Fragment
Lørdag 23. maj 2015
Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl. 20:00
Forsalg: stars.dk // samt bibliotekerne i Vordingborg, Stege og Præstø
Standardpris: 100,- inkl. gebyr // Studie + unge u. 18 år: 80,- inkl. gebyr //
Det er ikke længe siden, disse fire unge talenter fra Vordingborg gæstede STARS.
I September varmede de op for Spillemændene og gik under navnet: Markus Nyberg and the Guts. Nu vender gutterne stærkt tilbage med en taske fuld af inspiration og nye sange.
Du vil komme helt tæt på, når FRAGMENT åbner for tasken og inviterer på en rejse gennem deres atmosfæriske lyd, der krydres af folk-elementer. Oven på et skiftende groove udfoldes der ørehængende melodistykker i instrumentationen, der males af en stærk tenorvokal. Tekstuniverset sætter kritiske tanker og stærke følelser på spil og ekspliciterer hverdagens tvetydighed via paradokser og ordspil.