22-årige Mads Christian spænder musikalsk over både de bløde akustiske popballader og de hurtigere rytmer til dansegulvet, men uanset stilarten er der en klar rød tråd: UNG KÆRLIGHED – i alle former og afskygninger. Han skriver sine egne sange og formår at levere budskaber om fænomenet at være ung og kærlighedens udfordringer på bedste popstjernevis. Et godt eksempel herpå er hans seneste single ’Ringer om Natten’, hvor han med stor intensitet beskriver følelsen af savn efter et brud med én man elsker. Og mon ikke at de lange vinteraftner i studiet vil betyde, at Mads Christian har flere nyheder fra samme kant klar til forårets tour.
Til sine koncerter er Mads Christian kendt for at møde publikum med nærhed, charme og humor. Han trækker ofte timelange køer til sine populære meet & greets, hvor han bliver ved til alle har fået et billede, en autograf eller en highfive. Det er ekstremt vigtigt for Mads Christian aldrig at glemme, at hans fans er grunden til at han får mulighed for at udleve sine vildeste drømme, herunder at spille store koncerter for fyldte sale.
Mads Christian
STARS lørdag den 29. april 2023
Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00
Billet i forsalg: 200,- // i døren: 220,- // Studerende + ung under 18 år: 100,-
Billetter købes på stars.dk
STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg