Fredag den 6. december 2024 omdannes Vandhuset i DGI Huset Vordingborg til en stemningsfuld oase for velvære og afslapning. Med dæmpet lys, beroligende musik og en helt særlig atmosfære uden for den offentlige åbningstid kan gæster opleve en aften dedikeret til forkælelse af krop og sind.
Et stærkt samarbejde med lokale wellness-behandlere
Som noget unikt tilbyder DGI Huset Vordingborg denne aften et eksklusivt udvalg af wellness-behandlinger udført af erfarne, lokale behandlere. Gennem et tæt samarbejde med lokale aktører præsenteres en bred vifte af behandlinger, der alle er designet til at skabe ro og fordybelse. Det er muligt at tilkøbe følgende behandlinger.
Ansigtsbehandling udført af Lene Rye fra Fitted Coaching (fittedcoaching.dk)
Fysiurgisk og dybdegående massage udført af Jane Birch fra Klinik Diamond (klinikdiamond.dk)
Zoneterapi udført af Lise Melchior fra klinik AtZ (klinik-a-z.dk)
Ansigtsmassage, fodmassage eller kropsterapi udført af Pia Drist-Jensen fra Nyråd Kropsterapi (nyrådkropsterapi.dk)
Behandlingerne varer 20 minutter og skal bookes på forhånd. Prisen er 99 kr. pr. behandling.
Velvære i vandet – Aqua Relax
Som en del af wellnessaftenen tilbydes også Aqua Relax, en eksklusiv træningssession i det varme terapibassin. Aqua Relax kombinerer mindfulness og blide stræk for at løsne spændinger, sænke pulsen og skabe balance og ro. Denne rolige session er tilrettelagt, så alle kan deltage, og ledes af en erfaren instruktør. Aqua Relax kan tilkøbes for 49 kr.
En billet til wellnessaftenen koster 199 kr. og inkluderer:
– Adgang til Vandhuset fra kl. 19:00 – 22:00 (alle bassiner er åbne)
– Én saunagus á 30 minutter
– Frugt, snacks og forfriskende bobler eller rosé
– Håndklæde til brug i saunaen (til låns)
Billetsalget er åbent, og der er begrænsede pladser til denne eksklusive aften.
Praktisk information
– Dato: fredag den 6. december 2024
– Tid: 19:00 – 22:00
– Sted: Vandhuset i DGI Huset Vordingborg
Læs mere og køb billet her: Wellnessaften i Vandhuset