“Med lov skal land bygges”. Disse ord kender du nok. Ordene stammer fra forordet til Jyske Lov anno 1241, og er en grundpille i det Danmark og det demokrati, vi kender i dag. I anledning af Grundlovsdag 5. juni inviterer Danmarks Borgcenter til særlig grundlovsvandring på museets smukke ruinterræn.
Vi spoler tiden tilbage til marts 1241. Dengang besluttede den daværende danske konge, Valdemar Sejr, Jyske Lov – lige her i kongebyen Vordingborg.
I dag virker loven som en selvfølge i forståelsen af det demokrati og det samfund, der eksisterer lige uden foran vores hoveddør. Men sådan har det ikke altid været. Bare det at Jyske Lov overhovedet fra en nedskreven lov tilbage i 1200-tallet siger noget om, hvor langt skabelsen og bevidstheden omkring nationen Danmark var dengang.
Sammen med den lokalkendte guide, Michael Wiberg, vil du blive taget på en historisk rejse gennem grundlovens lange rejse til dét vi kender i dag. Undervejs vil du blandt andet høre om tilblivelsen af demokratiet og om Vordingborgs indflydelse på de rettigheder vi har i dag.
Arrangementet arrangeres af Danmarks Borgcenter, og billetter kan købes på www.museerne.dk/events.
Praktisk info
Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Mødested: Foran indgangen til Danmarks Borgcenter
Dato og tid: 05. juni 2021, 14.00 – 14.45 (kom gerne lidt før)
Alm. billetpris: 75 kr.
Museumsforeningen Sydsjælland & Møn billetpris: 65 kr.
Årskort billetpris: 65 kr.
Museumsforeningskort / årskort skal kunne fremvises ved ankomst.
Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.
Arrangementet afholdes i overensstemmelse med gældende corona-restriktioner. Se sundhedsmyndighedernes anbefalinger på coronasmitte.dk. I tilfælde af aflysning vil alle billetkøbere blive informeret og få refunderet det fulde beløb på det kort, der i første omgang har betalt.

Det smukke ruinterræn danner scenen om grundlovsfortællingen Fotograf: Kim Ingemann Erichsen – kim@peakpro.dk