Skriv til: redaktion@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

The Fading Echoes + Anton Torin på STARS

af | 8. oktober 2025 | Kalender

Anton, der har rødder i Vordingborg og er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg, har de seneste år markeret sig som både sangskriver, guitarist og vokalist. Denne aften står han i spidsen for sit band The Fading Echoes, der leverer en intens og stemningsfuld koncertoplevelse med melodisk rock og nærværende tekster.

Som noget helt særligt varmer Anton selv op for koncerten i eget navn. Publikum kan derfor se frem til en aften, der både viser hans rå, personlige sangskrivning og den fulde energi med bandet.

“Det bliver helt særligt for mig at spille på STARS – det føles som at komme hjem. Jeg glæder mig til at dele både mine egne sange og lyden af The Fading Echoes med publikum” siger Anton Torin Henckel.

Når Anton Torin træder alene ind på scenen inviterer han publikum med på en musikalsk rejse i en ung mands op- og nedture i kærligheden. Med sit forførende guitarspil og fængende tekster, fører Anton Torin lytteren ind i sine historier, der bliver bakket op af pop/rock melodier og et energifyldt band.

Koncerten med The Fading Echoes byder på en god blanding af velspillet americana, teatralsk rock, guitarlir og smukke korstemmer. Med dybt personlige og tankevækkende tekstuniverser, der bæres af fængende melodier, kan de få enhver til at mærke hele følelsesregistret – grin, gråd og livsglæde.
Og med en energi, der hurtigt når langt ud over scenekanten, kan du glæde dig til en musikalsk oplevelse, som du vil huske – lige til næste koncert!

The Fading Echoes + Anton Torin

Torsdag 16.10 2025

Showstart kl. 20:00. Døre kl. 19:00

STARS, Algade 84, Vordingborg
Siddende

Billetter på www.stars.dk

Forsalg: 100,-
Dørsalg: 125,-

 

The Fading Echoes + Anton Torin

The Fading Echoes + Anton Torin


Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

* skal udfyldes

Intuit Mailchimp