Vordingborgs U15-hold i fodbold kom mandag hjem til klubhuset på Morten Olsens Allé med endnu en guldmedalje, efter at være gået hele vejen ved internationalt stævne i Wroclaw i Polen. Stævnet bød på spil imod polsk, hollandsk og tjekkiske hold. Finalen skulle have været et opgør mellem Tyskland og Danmark, men det tyske hold trak sig inden finalen, officielt fordi de ikke kunne vente på afviklingen af finalen på grund af sen hjemkomst til Tyskland, uofficielt da de så på VIF’s målscore, der inden finalen var på 23-2.
Turneringen, der var den polske by, Wroclaw’s anden af slagsen, havde 108 hold tilmeldt fra U11 til U17 og blev afviklet fra 4.-7. juli 2014.
Se VIF’s U15 til medaljeceremoni :
Holdet i blå/hvid er danske GVI fra Gentofte/Vangede IF, der vandt bronze, tyskerne sølv (uden kamp)
Målmanden på ekstra arbejde, trods målscorer på 23-2
Vordingborgs trup i Polen bestod af næsten hele 1. holdstruppen på p.t. 16 mand, som efter sommerpausen skal spilles sammen på et nyt U17-hold og gerne udvides til ca. 20 mand. Alle 16 spillede en fantastisk turnering og det solide forsvar betød, igen, at holdets målmand ikke havde mange aktioner. Det havde han til gengæld, da arrangøren havde linet op til goalkeeper battle lørdag aften. Her skulle alle målmænd i U15 dyste imod hinanden på tid, her blev VIF-keeperen en sikker vinder og gevinsten var en battle imod polskfødte Daria Antoñczyk, der spiller i hollandske AJAX. Du kan se, hvem der vandt den battle her:
Se også alle Vordingborgspillerne modtage deres guldmedaljer her:
Stævnets facebookside: https://www.facebook.com/wroclawtrophy?fref=ts
Følg VIF årgang 99 på facebook: https://www.facebook.com/aargang99?ref_type=bookmark