Møn og omegn har et overflødighedshorn af scenekunst i vente når Granhøj Dans og Teater Møn inviterer til en ny international danse- og teaterfestival på Teater Møn ved navn 12 PERFORMANCES IN 24 HOURS.
Det sker den 16. og 17. oktober og på under et døgn opleve et bombardement af kunst i verdensklasse forestillinger af Seiko Dance Company, Granhøj Dans, HimHerandIt og Asterions Hus.
Nogle gange taler tal for sig selv: 24 timer sammen med 12 forestillinger på 3 scener ude og inde. Hertil middage, talks og godt selskab på det hyggelige og indbydende Teater Møn; det kan kun blive en stor oplevelse.
Sammen med Asterions Hus, der står bag Teater Møn, har Granhøj Dans sat sig for at vise et udvalg af kompagniets forestillinger for publikum, internationale gæster, kolleger og forestillingskøbere. Og i forløbet har de inviteret andre kompagnier med ombord. Det har ført til festivalen 12 PERFORMANCES IN 24 HOURS.
Blandt forestillingerne er bl.a. den Reumert prisvindende danseforestilling An Eve and An Adam, nyskabte forestillinger om sociale medier, store forestillinger, finurlige forestillinger og grin, gåsehud og gode oplevelser i vente. Det er forestillinger, der er vant til at spille for fulde sale på store scener i Danmark og udlandet, og nu får Møn og omegn en unik chance for at se dem samlet og få store scenekunstoplevelser og et helt extravagant forestillingsprogram på kort tid.
Festivalprogrammet starter lørdag 16. oktober om formiddagen og slutter om eftermiddagen søndag 17. oktober.
Se det fulde forestillingsprogram for 12 PERFORMANCES IN 24 HOURS her

Aside – Foto: Eglė Sabaliauskaitė
MULIGHED FOR STOR KUNST I SMUKKE RAMMER
Til 12 PERFORMANCES IN 24 HOURS er der samlet 12 stærke, smukke, vilde eller morsomme kunstneriske oplevelser. Det er forestillinger, der spænder vidt i både form og udtryk, men fælles er at alle forestillingerne er af professionelle kompagnier, og de kan opleves samlet som del af ffestivalen med partoutbillet, eller man kan købe billet til forestillingerne enkeltvis. Arrangørerne fortæller:
“Det er lykkedes at samle 12 forestillinger af danske og internationale kompagnier og vise dem samlet på Teater Møn. Hvis man kigger grundigt på forestillingsprogrammet, er det faktisk ret vildt hvad vi kommer til at vise.
Vi håber at publikum vil komme og se forestilinger af kompagnier, de kender og holder af, kaste sig ud i at se forestillinger af kompagnier, de ikke har set før, og lade sig imponere, forføre og overraske.”
12 PERFORMANCES IN 24 HOURS finder sted på Teater Møn den 16. og 17. oktober 2021.
Partoutbillet, der giver adgang til alle forestillinger begge dage kan købes for kr. 300 (voksen) og kr. 200 (børn/unge). Det er også muligt at købe billet til enkelte forestillinger seperat.

Teater Møn
FAKTA
12 PERFORMANCES IN 24 HOURS
Lørdag 16. oktober og søndag 17. oktober
Billet til hele festivalen koster kr. 300 (kr. 200 for børn/unge) og kan købes via www.teaterbilletter.dk/forestillinger/12-performances-in-24-hours/
Alle forestillingerne finder sted på Teater Møn, Klintholm Havnevej 52, 4791 Borre
Se det fulde forestillingsprogram for 12 PERFORMANCES IN 24 HOURS her
Det er også muligt at købe billet til de enkelte forestillinger
Forestillingerne opføres på engelsk.
Det er muligt at leje værelser på Teater Møn i forbindelse med festivalen. Læs mere om Teater Møn her: www.teatermoen.com
Der vil være salg af mad og drikkevarer på Teater Møn i forbindelse med forestillingerne.
PROGRAM
LØRDAG 16. OKTOBER
11.00 THIS IS NOT SWAN LAKE… af Granhøj Dans
12.00 Frokost
12.45 Stone-Face-Book af Granhøj Dans
14.00 Eye of the Storm af Seiko Dance Company
15.00 Fu-SoMe af Granhøj Dans
16.15 Romeo&Julie! af Asterions Hus
17.30 Aside af Seiko Dance Company
18.30 Middag
19.45 An Eve And An Adam af Granhøj Dans
21.00 Mass Effect af HimHerandIt Productions
SØNDAG 17. OKTOBER
10.30 Alice i Eventyrland af Asterions Hus
11.00 Sandwich
12.00 BOLERO – EXTENDED af Granhøj Dans og Seiko Dance Company
13.00 Afslutning
Kompagnier på 12 PERFORMANCES IN 24 HOURS
Granhøj Dans (DK) – www.granhoj.dk
Asterions Hus (DK) – www.asterionshus.com
Seiko Dance Company (LT) – www.seikodancecompany.com
HimHerandIt Productions (DK) – www.himherandit.com
DonGnu (DK) – www.dongnu.dk

Alice i Eventyrland af Asterions Hus – Foto: Emile Carlsen