Der venter 150 drenge og piger i alderen 7 – 14 år en fantastisk sjov og sund gymnastikoplevelse på Springtossernes Gymcamp i DGI Huset i Vordingborg.
Her vil 26 instruktører, 30 frivillige fra foreningerne og ikke mindst 18 frivillige forældre give de unge en god start på efterårsferien med mange forskellige aktiviteter.
Springtossernes 2-dages GYMCAMP foregår i efterårsferien 2019 fra søndag d. 13. oktober kl. 09.00 til mandag d. 14. oktober kl. 17.30.
Dygtige og erfarne instruktører stilles til rådighed gennem hele Gymcampen af de 6 foreninger (Kastrup, Vordingborg, Vintersbølle, Stensved, Ørslev gymnastikforening og foreningen Streetpower) som står bag projektet ”SPRINGTOSSERNE”.
Seks lokale idrætsforeninger
Projektgruppen ”Springtosserne” er et helt unikt samarbejde mellem seks lokale idrætsforeninger, som har fået etableringen af et springcenter på den politiske dagsorden i Vordingborg kommune.
Springtossernes facebookside følges på bare 4 mdr. allerede nu af 1643 personer og har i den sidste tid været meget i medierne. Sidst i oktober skal repræsentanter fra Springtosserne på tur med Vordingborgs borgmester Mikael Smed, formanden for KIF udvalget Thorbjørn Kolbo og andre gode folk, rundt i Danmark og kigge på springcentre.
Læs mere om Springtosserne her: http://www.springtosserne.dk