Julen nærmer sig og traditionelt koster julen mange penge. Det rammer endnu hårdere for familier, der i forvejen har få midler tilovers i budgettet. Men der er mulighed for at få lidt hjælp til madbudgettet med gratis hjælp fra LOFU og Kvickly som leverer overskudsmad, der ellers ville være blevet smidt ud.
Landsorganisationen for udsatte – LOFU er en non-profit organisation der har sin oprindelse i Vordingborg. LOFUs formål er at redde overskudsmad fra affaldscontaineren og i stedet give maden til udsatte borgere i lokalområdet.
Maden kommer primært fra supermarkeder og lige nu kører et pilotprojekt med Kvickly Vordingborg, hvor LOFU afhenter overskudsmad 5 dage om ugen og uddeler det til borgere, der har ansøgt om at modtage maden som tilskud til en trængt økonomi.
Borgere kan modtage overskudsmad i op til 3 måneder og næste runde med nye modtagere starter 1. dec 2016 og der kan ansøges om overskudsmad ved at udfylde en formular her http://lofu.org/index.php/ansoeg-om-hjaelp/
LOFU skal bruge 50 nye ansøgerfamilier og opfordrer økonomisk trængte familier til at ansøge.
Lige nu har LOFU modtaget 35 nye ansøgninger og der er plads til ca. 20 mere. Derfor opfordrer LOFU udsatte borgere der har mulighed for selv at hente overskudsmaden i Vordingborg, at ansøge hurtigst muligt.
Se hvordan LOFU arbejder her: