Hvordan undersøger og beskriver vi autentiske personers liv?
Hvordan kan vi koble et menneskes livsfortælling med den historiske tid, som fortællingen foregår i?
Hvordan kan du arbejde med at bevare ældre familiemedlemmers og venners historie?
Med baggrund i fire af sine bøger vil forfatter og foredragsholder Anne Holm Christensen fortælle om baggrunden for bøgerne og de metoder, hun anvender, når hun både går tæt på en persons historie og tæt på tiden, den foregår i.
Anne arbejder med såvel historiske som nulevende menneskers livsfortællinger, og hendes udgangspunkt er, at ethvert menneskes liv er interessant at gå i dybden med. Derfor handler foredraget ikke om kendisser, men om helt almindelige menneskers ualmindelige liv.
Dit og dine nærmestes liv rummer også mulighed for spændende samtaler og undersøgelser, og foredraget vil give ideer til, hvordan du med enkle metoder kan sikre dig dit nære familiemedlems eller din vens historie, så du selv og kommende generationer kan have glæde af den.
Arrangementet støttes af Statens Kunstfond, Dansk litteratur i Danmark.
Aftenen vil udover Annes fortælling indeholde historiske billeder, lydklip, små filmklip og oplæsning af korte eksempler fra bøgerne.
Entré: 50kr. Inkl. kaffe/te.
Tilmelding ved at indbetale beløbet på MobilePay til 30254774, mærket Anne. Begrænset antal pladser.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.
Tirsdag d. 19. oktober kl. 19-21 – se mere her: https://mariannechristensen.dk/arrangementer/
De fire bøger er:
Caroline Jönsson – en familie- og egnshistorie fra Vridsløselille, Vallensbæk og Glostrup
1800-1965
St. Thomas-mysteriet – en autentisk familiesaga fra 1800-tallets Vestindien og
København
Vores liv – fra tidlig barndom til hverdag med hjemmehjælp. (13 livsfortællinger suppleret
med nedslag i danmarkshistorien i perioden 1920 til 2018)
Bertil Widerberg – en kunstners liv og værker
Hjemmeside: www.forlaget-vitae.dk