ANDERS & ANDERS PODCAST – LIVE FRA STARS
Torsdag // 01.03.2018
Start kl. 20:00 // Døre kl. 19:00
STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Siddende // Billet: 50,- // Dørsalg: 90,-
Billetter købes på stars.dk
Podcast bølgen skyller ind over Danmark i disse år, og surfende på toppen af den trend, finder man Podcasten ”Anders & Anders”. Den bestyres af Anders Breinholt og Anders Lund Madsen, der tidligere var delingsførere i en sort spejdertrop på P3, men som nu er herrer i eget radiostudie, hvor de hver uge sender en times forrygende morsom og finurlig underholdning ud til deres mange trofaste lyttere.
Men engang imellem må man ud og lufte sig lidt, og det er netop hvad de to entertainere har tænkt sig at gøre på STARS d. 1. marts 2018.
”De fleste uger på året optager vi i vores studie eller nok mest i Københavns området, men det skal være slut, derfor glæder vi også meget til at komme til Vordingborg og især Stars”, udtaler Anders Lund Madsen.
Anders & Anders optager deres podcast på Stars, og samtidig sørger et kamerahold for at showet bliver sendt live på Facebook. Det hele sker foran et forhåbentligt veloplagt publikum i koncertsalen.
Anders Breinholt selv er klar til at levere varen: ”Der hvor Anders og jeg er bedst, er jo netop når vi er tæt på publikum. Derfor er det helt naturligt, at vi nu letter en vis legemsdel og kører ud og siger hej til folk, hvor de nu er. Det glæder vi os begge meget til.
Præcis hvad publikum kan forvente og hvem der bliver gæster i showet, vil de to hovedpersoner ikke ud med, men det bliver en unik aften med masser af gode grin og mulighed for at komme helt tæt på optagelsen af én af Danmarks mest populære podcasts.
Spillestedleder på Stars Simon Sandfeld glæder sig allerede: “Vi er meget glade og stolte over at Anders & Anders har lyst til at søge husly hos os, og vi tror der bliver kamp om pladserne i salen. Det er altid sjovt at finde ud af at bruge Stars på nye måder, og nu skal vi altså prøve at lave en live-podcast. At det så er én af de allerbedste vi har i landet gør kun det hele endnu bedre. Jeg forventer mig en stor aften, ingen tvivl om det”.
Anders & Anders podcast er i 2017 downloadet mere end 6 mio. gange.
Video-serien/videopodcast er set mere end 2,5 mio gange på Blockbuster.
Der er i 2017 produceret 33 video-afsnit, som kan ses Blockbuster.dk
Anders & Anders Podcast er tilgængelig på Itunes, Spotify & til Android