kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Anne Linnet kommer til Vordingborg på Danmarksturné

af | 6. juni 2015 | Nyheder

Anne Linnet, musiker, forfatter, sangskriver

Anne Linnet, musiker, forfatter, sangskriver

Anne Linnet har i årtier fyldt danske generationers hjerter med blød og poetisk rock, men nu er hun ude med et nyt anmelderrost album, ”Alle mine drømme til dig”, hvor hun viser nye poppede sider af sig selv.

Albummet er liveindspillet og netop den lyd og feeling vil Linnet gerne præsentere publikum for, når hun til efteråret drager på en tætpakket Danmarksturné.

Med temaer inden for livet & lykken gør Anne Linnet det, hun er bedst til. Som komponist og sangerinde har Linnet i årtier begejstret den danske befolkning med sine dybe og følsomme sange, der byder på både kant og ærlighed. Et nyt anmelderrost album er ude, og der bindes sløjfe på udgivelsen med en omfattende Danmarksturné dette efterår, hvor Linnet tager et 8 mand stort band med sig bestående af blandt andre 2 korsangere og 2 akustiske guitarer for at bakke den lyd op, der er på albummet – den guitarbaserede pop.

Den nyeste udgivelse, ”Alle Mine Drømme Til Dig”, spiller på referencer til det amerikanske svar på Linnet, den anerkendte Sheryl Crow, de indie rockede Cardigans og det 80’er poppede Danseorkestret. Anmeldelserne har budt på kommentarer som: ”Anne Linnet er tilbage med ti sangperler på en snor” – BT og ”Anne Linnet i topform” – Børsen, samt ”Man mindes om, hvorfor der kun er én Anne Linnet” – Gaffa.

Med en tour på knap 20 byer omfavner Linnet størstedelen af de danske spillesteder og sikrer du dig billet, kan du se frem til en overvældende aften, der viser nye sider af den ellers så folkekære Linnet.

Tour datoer

15.10 – Gimle, Roskilde

16.10 – Vordingborg Teatersal

17.10 – Musikhuzet, Rønne

22.10 – Tobaksgaaarden, Assens

23.10 – Pavillonen, Grenå

24.10 – Oceanarium, Hirtshals

29.10 – Skråen, Aalborg

30.10 – Esbjerg Musikhus

05.11 – Musikhuset Aarhus

06.11 – Foderstoffen, Rudme

07.11 – Vejle Musikteater

12.11 – Kulturværftet, Helsingør

13.11 – Sønderborghus

14.11 – Fermaten Herning

19.11 – DR Koncerthuset studie 2, København

26.11 – Folkets Hus, Struer

27.11 – Bygningen, Køge

28.11 – Værket, Randers

 

Billet: http://www.linnetsongs.dk/linnet/koncerter

 

Læs nyheder hurtigere

Få Sydmedier som app på din telefon — virker offline og uden App Store.

Åbn Sydmedier App