Skriv til: redaktion@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Bjarke Falgren Quintet på STARS

af | 7. november 2025 | Kalender

Passioneret, bevægende, nærværende og swingende koncertoplevelse på øverste hylde!
Mange fremhæver den prisvindende og 4-dobbelte Danish Music Award vindende Bjarke Falgren, som en spillemand der som få, kan få sin 300 år gamle sigøjnerviolin til nærmest at tale. Og som få kan bringe smil og følelser frem med sit udtryksfulde spil. Svend Asmussen betragtede derfor også Bjarke som sin naturlige arvtager og bestemte, at Bjarke som den første skulle modtage “The Ellen & Svend Asmussen Prize 2017”.

Sammen forløser kvintetten på bedste vis Bjarkes originale kompositioner med en rejse rundt i hele følelsesregistret. Fra det lyriske og melodiøse, til det virtuose, legende og rå-swingende udtryk. Musikken tager udgangspunkt i jazzen og er krydret med elementer fra en verden af musik, herunder bl.a. folkemusikken, brasilianske rytmer og den klassiske musik. “Med Bjarke Falgren Quintet er der garanteret en passioneret, bevægende, nærværende og swingende koncertoplevelse på øverste hylde.”

Bjarke Falgren, violin
Morten Lundsby, kontrabas
Jakob Holm, guitar
Heine Hansen, piano
Anders Holm, trommer

Bjarke Falgren Quintet

Fredag den 14.11.2025
Showstart kl. 20:00. Døre kl. 19:00
STARS – Siddende
Forsalg: 225 kr.
Dørsalg: 250 kr.

 

Bjarke Falgren

Bjarke Falgren


Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

* skal udfyldes

Intuit Mailchimp