Fredag d. 4. november 2022 udgav Cosi deres første EP “Oktobernætter” på alle streamingtjenester. EP’en består af 6 sange med ærlige tekster, som bruser af ungdom, tvivl, håb og kærlighed, som giver mulighed for, at opleve ungdommen fra de 4 unge menneskers perspektiv.
Cosi beskriver deres lyd, som blød singer-songwriter pop, udtrykt gennem akustiske guitarer, el-bas og 3 harmonerende vokaler.
Gruppen består af Celeste Sofie Meijer, Oscar Øhlers Pedersen, Sebastian Kirk Andersen & Isabella Ingemann Erichsen, som siden 2020 har spillet sammen både på Vordingborg Musikskole og i musikklassen på Vordingborg Gymnasium, hvorfra de dimitterede sommeren 2022.
Siden da har Cosi optrådt mange steder i området: bl.a. til Stafet for Livet, Folkemøde Møn, Kulturnat i Nykøbing Falster på Teatret Masken og på ØR Scenen i Vordingborg Festuge.
Releaseparty mandag d. 7. november 2022 kl. 15.30 til 19 på SmallStars
Cosi’s næste optræden sker mandag d. 7. november på SmallStars, Algade 84 i Vordingborg, hvor de holder et åbent releaseparty fra kl 15:30-19:00, hvor alle, der har lyst til at kigge forbi, er velkomne.
Her vil Cosi optræde live med deres nyudgivne musik af to omgange (første gang kl 16, anden gang kl 18), og fortælle om tankerne bag sangene. Hvis man efter mandagens releaseparty slet ikke kan få nok af Cosi, har man også mulighed for at opleve dem som opvarmning for musikeren Pauline, når hun optræder på Stars fredag d 25/11 2022.
Lyt til musikken her: https://share.amuse.io/VWVFCZdmeEWk
Følg Cosi på Facebook her: https://www.facebook.com/cosifam
og på Instagram her: https://instagram.com/cosi_fam/

Cosi – Oktobernætter – Foto: Kim Ingemann Erichsen