kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

De store hjerters fest og de følsomme sjæles klub – The Eclectic Moniker på STARS

af | 22. februar 2016 | Nyheder

The Eclectic Moniker (Foto: Christian Bang)

The Eclectic Moniker (Foto: Christian Bang)

The Eclectic Moniker indtager Danmark på en eksklusiv comeback tour, hvor de vil byde sommeren velkommen med deres altid varme og karismatiske musik og noget af deres nyeste musik.

Bandet har set frem til touren i over 2 år, og er spændt på at præsentere det nye Eclectic for venner og fans rundt omkring i landet til april.

Med deres første single fra deres kommende album indvarsler The Eclectic Moniker en strammere og mere 80’er-poppet lyd. Singlen »The Wonder« er samtidig en fortælling om, at skabe sine egne mirakler i stedet for at vente på dem.

Inspirationen til det kommende album går i deres forældres fodspor: »Vi vil gerne lave noget musik, som vores forældre gik og lyttede til i midt firserne, Genesis, Elton John, Prince og Don Henley. Vi er gået autentisk 80’er på den« fortæller sanger og sangskriver, Frederik Vedersø.

De 5 herrer er klar til at give publikum en rundtur i deres varme og kærlige univers med en masse ny musik. Om den kommende tour siger bandet: »Vi har haft så mange fantastiske oplevelser med publikum rundt omkring på de danske spillesteder og har rigtig mange hjertevenner og favoritsteder, som vi glæder os til at se igen.

Oplev en hjertevarm optræden og del oplevelsen med bandet dette forår.

Datoer:

 Vordingborg, Stars – Torsdag den 21. april

 Odense, Posten – Fredag den 22. april

 Svendborg, Harders – Lørdag den 23. april

 Aalborg, Skråen – Torsdag den 28. april

 Aarhus – Fredag den 29. april

 København, Lille VEGA – Lørdag den 30. april

 

Billetter:

www.facebook.com/TheEclecticMoniker/app/123966167614127/

Facebook:

www.facebook.com/TheEclecticMoniker/