Hvordan står det til med magten og demokratiet i dag i Danmark og Vordingborg? Det kan du blive klogere på, når Danmarks Borgcenter inviterer til foredrag med den altid skarpe Clement Kjersgaard mandag den 04. oktober.
Valdemar Sejr, Valdemar Atterdag og Valdemar Den Store. Alle har de siddet på magten i Vordingborg og i Danmark. Men hvordan står det til med magten i dag?
Tirsdag den 16. november skal slaget om magten i Vordingborg og resten af landet slås, når stemmeurnerne åbner og folket skal stemme til dette års kommunalvalg. Men hvem skal have magten? Og hvem skal sidde på tronen som borgmester i de kommende år?
I anledning af kommunalvalget inviterer Danmarks Borgcenter til foredrag om magt og demokrati sammen med den altid skarpe Clement Kjersgaard mandag den 04. oktober i Teatersalen på Vordingborg Uddannelsescenter.
“Ja, demokratiet er i krise – og det har svært ved at forny sig selv”. Så klar er analysen fra tv-vært, redaktør m.m. Clement Kjersgaard, der i sit foredrag taler om demokratiet på alle niveauer – fra efterårets Kommunalvalg til den globale magtkamp. For i over 20 år har den teknologiske og samfundsmæssige udvikling ændret spillereglerne for alle, der har magt – eller tror, de har den. Hvad venter der politikere, journalister, lobbyister, græsrødder og borgere? Det kan du blive klogere på til dette foredrag.
Foredraget varer 45 minutter efterfulgt af 1 times spørgsmål og svar.
Clement Kjersgaard (f.1975) er vinder af bl.a. Publicistprisen og tre TV-Priser, siden 2010 vært på “Debatten” og p.t. desuden vært på “Clement Kalder Jorden”. Udgiver af magasinerne RÆSON (raeson.dk) og Æra (historiemagasinet.dk) samt grundlægger af Vidensfestival (vidensfestival.dk)

Bliv klogere på magten og demokratiet i Danmark og resten af verden, når den altid skarpe Clement Kjersgaard gæster den gamle konge- og magtby, Vordingborg, i anledning af kommunalvalget 2021.
Praktiske informationer
Adresse: Vordingborg Uddannelsescenter, Teatersalen, Chr. Richardtsvej 43, 4760 Vordingborg.
Dato og tid: 04. oktober 2021, 20.00 – 21.45
Døre er åbne: 19.30 – 19.50
Alm. billetpris: 229 kr.
Medlem af Museumsforeningen Sydsjælland & Møn billetpris: 0 kr. (tilmelding dog nødvendig)
Årskortholder billetpris: 0 kr. (tilmelding dog nødvendig)
Billetter kan fås på www.museerne.dk/events
Bemærk: Arrangementet afholdes på Vordingborg Uddannelsescenter, Teatersalen, Chr. Richardtsvej 43, 4760 Vordingborg.