Diana Bøgvad er gruppeleder hos KFUM Spejderne Vordingborg, og hun har inviteret distriktschef Susann Hansen i studiet til en snak om uddannelsesmuligheder som spejder.
Hos KFUM Spejderne kan man komme på en hel række forskellige uddannelser, som udvikler børn og unge både indenfor leg, samarbejde, personlige kompetencer og ledelse. Man kan faktisk komme på lederuddannelse allerede fra 3. klasse, når man er spejder.
Fantasi og leg
Uddannelse hos spejderne er ikke traditionel tavle undervisning, men er ofte koblet på en bestemt fantasiramme.
”Det handler om at gøre det mere interessant og få lov at være i fantasiens vold, samtidig med at man lærer noget. Børn lærer godt igennem leg.” fortæller Susann Hansen.
Målet med uddannelse af spejderne er først og fremmest at udvikle børnenes egne kompetencer, men de bliver også klædt på til at kunne organisere og planlægge møder, så de selv med tiden kan blive ledere i den enkelte spejdergruppe.
Se hele afsnittet lige her.
