En bagebølge har ramt os, og det vil de hylde i Imerco i Vordingborg. Derfor inviterer butikken til bagedage fra den 19. august og en uge frem, hvor de bageglade borgere kan få gode tips og vinde præmier.
Sirligt pyntede cupcakes, smagfulde sommertærter og avancerede moussekager. Vi er blevet et land af bagenørder, og det mærkes også hos Imerco i Vordingborg.
Derfor sætter butikken særligt fokus på bagning fra mandag den 19. august og resten af uge 34. Her kan både nørder og nybegyndere få gode råd til det rigtige udstyr, finde gode tilbud og se den nye bagekollektion, by Ditte Julie, som er udviklet og designet af Den Store Bagedyst-deltager Ditte Julie Jensen i samarbejde med Imerco.
– Vi mærker tydeligt, at bage-manien er over os. Der er simpelthen kommet en hidtil uset efterspørgsel efter avanceret bageudstyr, så kagerne kan blive helt perfekte, siger Christine Louise Jensen, der er konstitueret butikchef i Imerco i Vordingborg.
Vind bageudstyr for 7000 kroner
Udover bagedagene fejrer Imerco i Vordingborg også fødselsdag, og i den anledning udloddes bageudstyr for 7000 kroner. Det sker gennem en konkurrence på Instagram, hvor den flotteste kage kåres.
Bagedagene finder sted i uge 34 i Imerco i Vordingborg.
Imerco i Vordingborg forhandler alt inden for køkkenudstyr og borddækning. Butikken forhandler desuden boliginteriør og ikke mindst gaveartikler, som imødekommer kollektionsskifte og trends. www.imerco.dk
