Tre musikere fra Danmarks Underholdningsorkester spiller triomusik for blæsere.
Medlemmerne i Jensen Trioen har alle været med til at præge orkestret, der er internationalt anerkendt med dirigent Adam Fischer i spidsen og som såmænd for bare et par år siden hed DR Underholdningsorkestret. Af uransagelige årsager blev DR Underholdningsorkestret som bekendt nedlagt, men orkestrets dygtige og alsidige musikere havde ikke til sinds at opgive deres orkester og har på eget initiativ videreført det som Danmarks Underholdningsorkester med orkestrets formand, soloklarinettist Mette Bugge Madsen i front. Den nu afgåede oboist Jørgen Franck var Underholdningsorkestrets solooboist gennem 14 år og solofagottisten Katarina Henderson har siden 1986 været ansat i orkestret. Tilsammen udgør de tre musikere Jensen Trioen.
Og hvorfor hedder de nu Jensen Trioen?
Den og andre historier kan man få undervejs i koncerten, hvor der bliver spillet et varieret program af divertimenti af Mozart, 5 triostykker af Jacques Ibert og en suite af Darius Milhaud. Trioens medlemmer fortæller også om musikken og Danmarks Underholdningsorkester, der stadig efter privatiseringen er internationalt berømmet som suveræn fortolker af Haydn, Mozart og Beethovens værker.
Det bliver en spændende oplevelse med tre stærke musikerpersonligheder forenet i et varieret og underholdende program. Programmet kan læses på www.orenaessaloner.dk
Søndag den 9. april kl. 16.00
Orenæs Saloner
Orenæs Skovvej 12, Orehoved
4840 Nørre Alslev
Jensen Trioen:
Jørgen Franck, obo
Mette Bugge Madsen, klarinet
Katarina Hindersson, fagot
Entré 150 kr – børn ½ pris
www.orenaessaloner.dk