Torsdag den 22. september kan du komme med en tur i hovedet på den altid forunderlige, finurlige og fantastiske, Jim Lyngvild, når Danmarks Borgcenter inviterer til eksklusiv artist talk med den kreative pulsåre bag museets aktuelle udstillinger ‘Magtens dronninger’ og ‘Blod og diamanter’.
Kyndigt modereret af journalist og husmoderator, Lene Steinbeck, vil du komme med en tur bag facaden i tilblivelsen af udstillingen og Jim kreative væsen. Her vil du blandt andet blive klogere på, hvordan idéer former sig og bliver til virkelighed, hvorfor kreativitet altid har været en del af Jims liv og virke, og hvilke udfordringer der kan være som kreativt menneske i arbejdet med museumsverdenen. Alt sammen pakket ind i fantastiske fortællinger, sjove anekdoter og finurlige betragtninger.
Billetten inkluderer foruden adgang til artist talken også adgang til udstillingen inden for almindelig åbningstid den 22. september.

Foto: Jim Lyngvild overtager tronen fra magtens dronninger for en kort stund på Danmarks Borgcenter. Foto: Per Rasmussen.