Danmarks “klaverdarling”, koncertpianisten Katrine Gislinge optræder igen i skovriderhuset på Orenæs Gods – denne gang i et soloprogram med nogle af de kendteste klaverværker. Det drejer sig om Beethovens udødelige Patetique Sonate og den ligeså udødelige Måneskinssonate, 2 Impromptus af Schubert og Chopins Ballade i g-mol. Men også nutidig musik får plads, Katrine Gislinge spiller 2 nocturner af den danske komponist Bent Sørensen, der har slået sit navn fast som en af sin generations mest høreværdige danske komponister, også på internationalt plan. Katrine Gislinge er internationalt anerkendt som koncertpianist og har indspillet en lang række CD’er. I Danmark er hun desuden kendt som “smagsdommer” i DR2.
FAKTA:
Kristi himmelfartsdag – den 14. maj kl. 19.00
Entré 120 kr. Børn 1/2 pris.
Billetter kan købes online på www.orenaessaloner.com
Bestilles på email: saloner@getting.dk
Telefonisk/sms: 61 77 08 26
Orenæs Skovvej 12, Orehoved
4840 Nørre Alslev