Onsdag den 2.11. kl. 19 kommer Hans Laurens på besøg og fortæller sin historie om Kvinden i skrænten. Der er adgang for alle, som har lyst til at høre Danmarks bedste historiefortæller denne aften.
Det koster 125 kr., der sendes til Marianne Christensen på MobilePay 30254774.
Om fortællingen
Kan man flygte, glemme og smide historier væk som negativt påvirker det liv, man drømmer om at leve? Kan vi forlade barndommens smukke myter, hvis de viser sig at være falske og løgnagtige? Kan vi smide ubehagelige oplevelser af svigt og fortielse ud af hukommelsen? Lade dem dø? Forlade dem? Har vi frihed til at vælge fra og vælge os selv til frigjort fra fortiden? Det er de værdier denne historie behandler. En hovedperson, André, som nægter at lade fortiden styre hans liv. Forestillingen giver ikke noget egentligt svar, men lader spørgsmålet stå åbent.
Det er en monologisk fortælling om en mand, der henter de jordiske rester af sin mormor. Hun har været forsvundet siden 1946, så han har aldrig mødt hende. Alligevel spiller hun en væsentlig rolle i hans liv. Da resterne af hendes lig bliver fundet under et træ ved Lillebæltsbroen, beslutter han sig for at hente hendes urne. Han er den eneste i familien bortset fra en gammel tante som har positive følelser for den forsvundne mormor. Alle andre er ligeglade eller ligefrem fjendtlige. Hovedpersonen, André har hørt fantastiske historier
om sin mormor gennem en gammel tante, som har betydet, at hun, mormoren, er blevet hans ideal og drøm om eventyr, frihed og mod til at leve.
Hun er kort sagt hans superhelt eller hans “usynlige ven”. Da han endelig for første gang ser et fotografi af hende på den lokale politistation, lever hun helt op til hans forestillinger. Hun er gudesmuk og lys.
Kan man arve skyld
Historien rejser mange interessante spørgsmål. Sideløbende fortælles der i korte flashback om tiden lige før hendes forsvinden i 1946. André har intet håb eller ønske om at løse gåden om sin mormor død. Han vil helst beholde hende som sit trygge drømmesyn og lukker øjnene for, at hun er blevet myrdet.
Uventet får han mulighed for at møde en gammel veninde, der har kendt hende, og da han samtidig læser en lille rapport om mormors liv på det lokale historiske arkiv, bryder hans liv sammen. Uden at han var klar over det, var drømmen om mormor hans vigtigste kraft til at gennemleve en svær barndom og svære perioder i hans liv. Hun var hans kraft til at realisere sine drømme.
Nu ligger myten om mormor totalt i ruiner, og han ville ønske, at han kunne afhuske hele historien. Hans livskrise er enorm og erstattet af en totalt sort tomhed samtidig med, at hans liv på ydersiden lykkes, og han har succes.
Arvesynden, som han ikke tror på, griber ham. Han ligner begge sine smukke bedsteforældre mere, end han bryder sig om. Han bliver ramt af en fortids handlinger, som han ikke har skyld i. En fortid der har præget familien og hans opvækst negativt. Fortiden var fortiet, og alligevel føler han skyld. En absurd skyld som klistrer til ham. En familie skyld. En genetisk skyld?
Marianne Christensens dagligstue er i Nørregade 18, Vordingborg.
Hans Laurens
